Overnatning

Overnatningsmuligheder er der nok af i London, men det er desværre ikke altid, at de lever op til forventningerne. Som med alt andet i London, er der noget for enhver smag – og  pengepung.

Hvis ikke man kender byen, kan det være svært at vide hvilke områder, man skal bo i. En start kan være at finde ud af hvilken station, man kommer til fra lufthavnen og så finde et hotel tæt på den for ikke at skulle videre med transport igen. De typiske stationer vil være, Liverpool Street, Kings Cross, Victoria og Paddington.

London er én af de dyreste byer at bo i, så man vil nok altid synes, at man betaler for meget i forhold til, hvad man får. En god idé er at finde ud af, om man vil bo lidt længere væk fra byen og derved spare lidt penge, eller om man ønsker at bo “midt i byen” og dermed også betale lidt ekstra. Tjek Trivago’s søgemaskine, hvis du leder efter hoteller i London.

Der findes alt lige fra dyre 5 stjernede luksus hoteller til billige hostels. At finde den gyldne middelvej er nok oftest det mest optimale, hvis man søger et pænt og rent værelse.

England er kendt for sine “Bed & Breakfasts”, og man skal ikke holde sig tilbage fra at bo på dem. Servicen og hjælpsomheden kan ofte være bedre på dem end på hotellerne.

Det kan godt være et besøg værd at søge på hotellernes egne hjemmesider i stedet for kun “rejsehjemmesider”, da de kan have andre tilbud, som ikke komme op på fælles søgninger.