Gratis aktiviteter

London i al almindelighed kan godt gå hen og blive en dyr fornøjelse, idet byen byder på så mange fristelser. Det kan dog sagtens lade sige gøre at holde en knap så dyr ferie – og stadig få en masse oplevelser, hvis man husker at gøre brug af de mange gratis glæder, som London også byder på.
På de fleste museer i London er der gratis entré til de permanente udstillinger. Ønsker man derimod at se de midlertidige udstillinger, skal man ofte betale entré.

British Museum:
Er ét de ældste museer i verden med en enorm samling fra hele verden omkring menneskets historie og kultur. Især kan nævnes den Egyptiske samling. Grundet pladsmangel ligger en stor del af samlingen i arkiver under museet, men afsæt alligevel god tid, da man sagtens kan bruge mange timer derinde.
Nærmeste tube: Holborn, Tottenham Court Road og Russel Square.
British Museum

Tate Modern:
Ligger rigtig smukt ved “South Bank” og har en stor samling af nutidig, moderne kunst. Det åbnede i maj 2000 og ligger i et gammelt kraftværk. Det er et af de bedste museer at besøge i UK, hvis man er interesseret i kunst.
Når man nu alligevel er ved South Bank, skal man give sig selv tid til at gå en tur langs Themsen – f.eks mod London Eye. Der er altid mange mennesker og altid god underholdning. Det er muligt at finde små oaser så som Gabriel’s Wharf – en lille forsamling af specialbutikker samlet om et lille torv. Hvis man i stedet tager turen over Millenium Bridge, går man lige ind i St. Pauls Cathedral, som bestemt også er et besøg værd.
Nærmeste tube: Blackfriars og Southwark (St. Pauls hvis man går turen over Millenium Bridge)
Tate Modern

NB: Hvis man også gerne vil se Tate Britain, Millbank, kan man hoppe på en “tate to tate” vandbus.

Museum of London:
Hvis man gerne vil vide lidt mere om London, skal man besøge dette museum. Gennem 9 permanente gratis gallerier, har man mulighed for at udforske Londons endeløse og fascinerende fortid, nutid og fremtid. Hvis man gerne vil have det bedst mulige ud af sit besøg, har man mulighed for at deltage i daglige gratis rundvisninger.
Museet har udover de permanente udstillinger også skiftende udstillinger. Disse er for det meste også gratis, men grundet høj popularitet indføres der ofte et tidssystem. Tjek eventuelt hjemmesiden.
Museet er relateret til Museum of London, Docklands (Docklands)
Museum of London

National Gallery:
Har mere end 2.300 vesteuropæiske malerier i samlingen, hvilket gør det til én af de bedste samlinger i verden.
Nærmeste tube: Charing Cross og Leicester Square.
National Gallery

Science Museum:
Hvis man ønsker at træde ind i teknologiens verden og måske se lidt af fremtiden, er museet helt sikkert et besøg værd. På museet findes en IMAX biograf, hvor der vises 2D og 3D film – disse film kræver dog betaling. På en tur gennem museet stifter man bekendtskab med lægevidenskab, fysik/kemi, IT og fotografi. Det er en god idé at have god tid, da museet strækker sig over 7 etager.
Nærmeste tube: South Kensington
Science Museum

Victoria & Albert Museum:
Bygningen i sig selv er meget storslået. Her er med sikkerhed noget for enhver smag, da museet er fyldt med malerier, skulpturer, stoffer, tøj, møbler mm. Her er det også en god idé at have tid nok, da museet er ganske stort. Det strækker sig over 6 etager. Der findes en oversigtsplan over museet og for at få det bedste ud af besøget, kan det være en idé at udvælge enkelte udstillinger, for at nå alle udstillinger er umuligt.
Nærmeste tube: South Kensington
Victoria & Albert Museum

Natural History Museum:
Oplev en blåhval i fuld størrelse, et 26 m langt skelet af en dinosaure eller et jordskælv i Japan. Det er et storslået møde med tidligere tider. I efteråret 2009 åbnede en helt ny “Darwin fløj”. Der er 8 etager, og det har kostet 78 millioner pund. Hensigten er at tiltrække nogle af verdens bedste forskere.
Nærmeste tube: South Kensington
Natural History Museum

The Imperial War Museum:

Imperial War Museum

Besøgende tages med tilbage til 1. og 2. verdenskrig og viser krigsmateriale tilbage fra den tid. Dette bliver fulgt op af nutidens våben. Der vises primært effekter fra konflikter, som UK har været indblandet i, men andre lande er også repræsenteret. Museet er ikke kun spændende for voksne – børn kan også få en stor oplevelse og lære om fortiden. Bl.a har museet en stor samling af militære køretøjer, ubåde og flyvemaskiner. Der er også en Holocaustudstilling. Denne kan være hård kost, og det er da heller ikke tilladt at tage børn med under 14 år.
Nærmeste tube: Lambeth North, Southwark og Waterloo
The Imperial War Museum

Churchill War Rooms:
Museet består af “the Cabinet War Rooms”, som er en underjordisk verden af rum, der blev brugt af den britiske regerings kommandocentral under 2. Verdenskrig.  Byggeriet begyndte i 1938, og i 1939 blev rummene taget i brug, kort for krigen brød ud. Regeringen forlod rummene i 1945. De blev første gang åbnet for offentligheden i 1984.
Museet ligger under Finansministeriets bygninger ved Whitehall.
Churchill War Rooms

NB: Der er IKKE gratis entré.

Serpentine Gallery

Serpentine Gallery:
Galleri for moderne og nutidig kunst. Det ligger i Kensington Park og bliver ofte fremhævet som et galleri/museum, som man skal opleve.
Udstillingerne skifter forholdsvis ofte.
Serpentine Gallery 

The Saatchi Gallery:
Et besøg værd for nutidig kunst. Galleriet viser primært kunst af yngre ukendte kunstnere, hvis kunst sjældent eller aldrig tidligere har været udstillet i UK.
Nærmeste tube: Sloane Square og South Kensington
Saatchi Gallery

Somerset House:
Gratis guidede ture hver torsdag kl 13.15 og 14.45 og lørdag kl. 12.15, 13.15, 14.15 og 15.15. Turen tager ca. 45 minutter, og det er en god idé at være i god tid, da turen er meget populær. Billetter kan afhentes på billetkontoret fra kl. 10.30.
3 ting, man skal huske at se i Somerset House: The Great Arch, Nelson Stair og River Terrace
Nærmeste tube: Temple, Embankment og Charing Cross
Somerset House 

Andre gratis glæder:

Vagtskiftet ved Buckingham Palace:
Det er en oplevelse at se gardernes “vagtparade”, men man skal væbne sig med tålmodighed og ikke blive irriteret over lidt “skubben og masen”. Det sker hver dag klokken 11.30 og varer ca. 45 minutter. Vær opmærksom på at paraden aflyses i meget dårligt (vådt) vejr.
Nærmeste tube: Green Park, Victoria og Hyde Park Corner

OXO Tower:

Oxo Tower

Ligger langs Themsen (South Bank)
og tilbyder en gratis udkigspost fra 8. etage.